Det, som Mette gør, er at hun bruger dansen som metafor for noget andet. For eksempel det samspil, der er mellem kolleger eller i en chefgruppe. For vi skal jo helst danse samme vej og ikke i hver sin retning. I en organisation skal vi også styre i samme retning. Og vi skal blive enige om en ramme, som vi udfolder os indenfor. I dansen er den ramme dansegulvet. Måden vi så kan udfolde os på, afhænger jo så af, hvor meget plads, der er, hvem vi danser med osv.
